Bodyscrub med kaffegrums

Skrevet d. 17/10 - 2021

Vidste du, at du kan bruge det overskydende kaffegrums som bodyscrub?


Så hvorfor ikke forkæle dig selv og din krop med en bodyscrub lavet af kaffegrums fra dine kaffebønner. Kaffegrums egner sig fantastisk i en bodyscrub, da den gør huden silkeblød samt øge blodcirkulationen og giver huden ny næring.

Bodyscrubben laves ved at tilføre kokosolie til kaffegrums. Kokosolien har mange gode egenskaber og er med til at gøre huden blød og smidig. Kaffen giver huden en blid peeling og en øget blodcirkulation, samt fjerne de døde hudceller hvilket får huden til at fremstå friskere og sundere. 


Bodyscrub med kaffegrums

 

Ingredienser:

1 dl. tørret kaffegrums

1 dl. sukker

½ dl. kokosolie

Fremgangsmåde:

Smelt kokosolien så den bliver flydende og lad den køle lidt af. Bland sukker og kaffegrums - vend kokosolien heri og rør det hele sammen. Det er vigtigt at bruge tørret kaffegrums, da det ellers kan risikere at mugne.

Hæld din bodyscrub i et rent og skoldet syltetøjsglas - og opbevar det koldt, så holder det længere.

 

Tips: Du kan evt. tilsætte æteriske olier, hvis du ønsker en anden duft.

← Ældre opslag