Hvordan laver med espresso?
Her hos Copenhagen Coffee Dealers giver vi dig svaret på, hvordan du laver den bedste espressokaffe.
Inden kaffebrygning er det vigtigt at kaffen er friskristet og malet korrekt i forhold til det den skal bruges til.
Espressokaffen stammer fra Italien, men er blevet en populær drik herhjemme på caféer og i de danske hjem. Espressoen er en meget koncentreret, rund og aromatisk kaffe og kan drikkes ren eller den kan blandes med lidt mælk til f.eks en cafe latte eller cappuccino.
Hvordan laver man espresso på en espressomaskine?
Til espresso er det vigtigt at bønnerne er fintmalet. Espresso laves ved at fintmalet kaffe brygges ved et meget højt tryk på en espresso maskine eller på en espressokande. Når det laves på en espressomaskine varmes vandet op til 90-94 grader og presser det med højt tryk gennem et gruppehoved med fintmalet kaffe.
Der bruges 6-7 g. fintmalet espresso kaffe pr. shot. Der er en gennemløbstid på ca. 20-25 sek., hvilket er den tid som vandet er i kontakt med kaffen. Den koncentrerede espresso vil have lidt skum på toppen, hvis den er lavet korrekt. Skummet kaldes også for crema og stammer fra de æteriske olier i kaffebønnen
Hvordan laver man espresso i en mokkakande?
Laves espressoen i en espressokande - også kaldet mokkakande, skal der vand i den nederste del og fintmalet kaffe i tragten. Espressokanden stilles på komfuret og efter få minutter vil vandet have presset sig op igennem kaffen og trængt sig op i den øverste del af kanden igennem et lille rør.
Mange tror fejlagtigt at espressokaffe indeholder mere koffein end andre kaffetyper, fordi den er kraftigere og mere koncentreret i smagen. Men det forholder sig faktisk lige omvendt.
Grunden til det er, at vandet er i forbindelse med kaffebønnerne i kortere tid ved en espresso end ved f.eks kaffe, som er brygget som stempel- eller filterkaffe. Derfor ville koffeinen også blive mindre.
Læs mere om vores kaffer her.