Hvordan laver man stempelkaffe?
Det spørgsmål vil vi gerne svare på her.
Der er overordnet fire måder at brygge kaffe på. De fire måder kan enten ske ved kogning, iblødsætning, filtrering eller tryk og er afhængig af hvordan vandet tilføres.
Når man laver stempelkaffe er det en iblødsætning af malede kaffebønner og en meget anvendt måde at lave kaffe på i Danmark. Man laver stempelkaffe ved at komme malede kaffebønner i en cylinder, hvori der er et stempel med et filter.
Varmt vand med en temperatur på ca. 93-96 grader hældes over de malede kaffebønner.
Derefter røres der godt rundt i kaffen, så smagsstofferne bliver godt fordelt, da de æteriske olier godt kan have en tendens til at lægger sig i overfladen.
Når det har stået i ca. 4 min presser man stemplet i bund, så kaffegrumset bliver adskilt fra kaffen. Denne metode kaldes også for “a french press” eller “cafetiere”. For at lave den bedste stempelkaffe er det afgjort det bedste at bruge friskristet kaffe og malet korrekt i forhold til det den skal bruges til.
Som tommelfingerregel gælder, at jo længere tid den groftmalede kaffe er i kontakt med vandet, jo grovere skal kaffebønnerne kværnes.
Til stempelkaffe skal bønnerne males groft. Hvor meget der skal bruges er ofte en smagssag, men som udgangspunkt kan man bruge 1 tsk kaffe med top pr. kop (hvilke svarer ca. til 4-5 g). men kan justeres hvis det foretrækkes kraftigere eller mildere. Dog så kan vi anbefale ca. 60-70 g kaffe til én liter kaffe.
Hvis bønnerne er malet for fint, kan man risikerer at kaffen vil blive for bitter.
Et godt råd er derfor, ikke at brygge mere kaffe end man kan nå at drikke på 20 min., for at få den bedste smagsoplevelse.
Ligeledes er det vigtigt at vandet ikke er for varmt og som nævnt er en optimal vandtemperatur på 93-96 grader meget afgørende for kaffen. Men da det kan være svært at måle med et termometer kan en god tommelfingerregel være, at lade det kogte vand stå i 2 min. inden det hældes over kaffen.
Stempelkaffe foretrækkes af mange, da det er en nem måde at lave god kaffe på.
Prøv vores lysristet kaffe fra Tanzania som er ideel til stempelkande kaffe.