Filterkaffe | Kenya | 250g

Filterkaffe | Kenya | 250g

Frugtig og sødmefuld kaffe fra Kirinyaga-regionen i Kenya. Kaffen kommer fra marker med rig, vulkanisk jord, som ligger i en højde mellem 1.700 og 1.800 m.o.h.
Kenyansk kaffe er kendetegnet ved den helt særlige frugtighed, som adskiller Kenya fra andre kaffeproducerende lande.
Kaffen fermenteres i vandet fra den lokale Kii-flod, hvorefter den soltørres på hævet leje.

Om kaffen

På trods af, at nabolandet Etiopien betragtes som kaffens oprindelsessted, er kaffeproduktionen i Kenya relativt ny. Først i 1896 fandt den første kenyanske kaffehøst sted.
I de næste ca. 40 år solgtes al Kenyansk kaffe i Storbritannien, men i 1934 flyttede man salget tilbage til Kenya, og solgte kaffen på auktion fra de enkelte gårde og vaskestationer. Det system bruger man stadig i dag, og det giver alle led i produktionen incitament til at producere kaffe af højest mulige kvalitet. Derfor er kvaliteten i Kenya noget af det højeste i verden.

Denne kaffe kommer fra regionen Kirinyaga, som ligger centralt i Kenya. Denne region er præget af vulkanisk jordbund. Kaffemarkerne i Kirinyaga ligger mellem 1.300 og 1.900 m.o.h., og den høje beliggenhed giver kaffen mulighed for at udvikle den bær-agtige frugtighed, som karakteriserer Kenyansk kaffe.
Sorterne SL-28 og SL-34 er udviklet specielt til klimaet i Kenya.
I Kenya er det meget udbredt at behandle kaffen ved dobbelt-fermentering. Dette er en variation af washed-processen, hvor kaffebønnerne fermenteres for derefter at blive vasket og tørret. Ved dobbelt-fermentering fermenteres og vaskes bønnerne to gange, inden de tørres. Dette sikrer en meget ren smagsprofil med udtalt frugtighed, sødme og en elegant syrlighed. Denne kaffe er behandlet af Rungeto-cooperativet i Kirinyaga.