Sådan fungerer vores abonnement

konceptet

Vi afsender vores kaffe samme dag som det er ristet. Kaffen bliver altid leveret før kl. 7 om morgenen, uden at du bliver vækket. Det betyder at du kan nå en kop fantastisk kaffe før du skal ud ad døren. Vi rister altid søndag og mandag og afsender lige efter. Kaffen bliver leveret direkte til dig i løbet af 1-3 dage.

Hvis du tegner et abonnement eller køber en enkelt levering, så vi du opleve at der kan gå nogen dage inden vi afsender og du modtager, da vi ikke har kaffe på lager, men rister direkte til dig.

Der vil dog maksimalt gå én uge fra du bestiller til vi rister og sender til dig.

Med vores abonnement får du også adgang til vores kundeportal hvor du kan se en oversigt over dit abonnement. Her kan du til enhver tid springe en levering over, ændre hvilken kaffe du modtager, opdatere mængden af kaffe, frekvensen af dit abonnement, bytte et produkt til et andet eller opsige dit abonnement. Der er iøvrigt ingen binding.

friskristet kaffe

Friskristet kaffe er hjørnestenen i vores koncept. Vores kaffe er altid friskristet! Så er den nemlig spækket med smags- og duftnuancer, der aldrig vil kunne findes i kaffe fra supermarkedet, der har stået et par måneder. I løbet af kort tid efter ristning mister kaffebønnerne en del af de frugtige og florale noter. Derfor er det vigtigt at brygge kaffen, imens bønnerne stadig er friske. For at sikre, at kaffen  altid er så frisk som muligt, rister vi til hver bestilling. På den måde sørger vi for, at den kaffe, vi leverer, altid er under fem dage gammel, og samtidig undgår vi spild ved produktionen.


single origin

Single-origin betyder "enkelt kilde", og er en betegnelse for kaffe fra et specifikt område, som altså ikke er en blanding af bønner fra flere steder. Vi vil hellere vise, hvad de enkelte områder kan! 

Vores kaffe kommer fra små kooperativer i bestemte områder. Vi udvælger dem nøje ved at smage al den kaffe, vi kan komme til. På den måde sikrer vi, at vores kaffe altid er af højeste kvalitet, og at områdets særegne karakter kommer til udtryk.


kaffe med god samvittighed

Det kan være svært at nyde selv en god kop kaffe, hvis man ved, at der er gået på kompromis med bøndernes forhold. Vi mener, at alle led i kaffeprocessen skal være glade.

Vi sikrer os, at vores leverandører har en ansvarlig tilgang til handlen med de mennesker, der producerer kaffen: bønderne. Vi er kun glade, hvis bønderne er glade. I sidste ende er det nemlig vores ansvar, at alle led i processen behandles godt og respekteres - det resulterer også i et bedre produkt, skabt af passionerede håndværkere.


Vælge én af vores kaffer til dit nye abonnement

Mellemristet kaffe fra Columbia

Denne fantastiske espresso er til den som godt kan lide lysere ristet espresso, men samtidig ønsker en god fyldighed i kaffen. Her vil du opleve mange frugtige og florale smagsnoter, som er meget mere fremtrædende end i vores espresso fra Rwanda.

Kaffen er fra Huila-regionen i Colombia og er ristet som mellemristet espresso for at give den en god fyldighed, samt betone kaffens frugtige smagnuancer. Kaffen har også noter af mandler og bær, med en karamelagtig eftersmag.

Lysristet kaffe fra Tanzania

Vores filterkaffe fra Tanzania er frugtig og sødmefuld fra området omkring Ngorongoro i Tanzania.  Ved bunden af Oldeani Bjerget ligger Tembo Tembo kaffeplantagen, som har eksisteret i snart 100 år. Kaffen gror mellem 1850 og 1980 meter over havet, hvor den vulkanske jord skaber de perfekte forhold for arabica kaffen. Kaffen er håndplukket af de lokale medarbejdere, hvorefter hele behandlingsprocessen også tager sted på plantagen. 

Kaffen er ristet lyst for at fremhæve de frugtige og florale smagsnuancer når den brygges som filterkaffe. Kaffen er kompleks og afbalanceret, med noter af tropiske frugter, bær og druer.

Mellemristet kaffe fra Rawanda

Med denne kaffe har vi forsøgt at skabe en eksklusiv smagsprofil, som rammer bredt og egner sig fantastisk til latte og cappuccino, men som også klarer sig utrolig godt uden mælk i. 

Vi kan garantere dig for at du ikke vil fortryde at hælde denne kaffe i din espressomaskine! 

I denne espresso vil du mest af alt opleve mørkere noter af karamel og chokolade. For at afbalancere smagen har kaffen få frugtige aromaer, disse kan opleves som mango og appelsinagtige.