Espresso fra Colombia | 500g
Espresso fra Colombia | Smagsprofil
Espresso fra Colombia | 1kgg

Espresso | Colombia

Denne fantastiske espresso er til den som godt kan lide lysere ristet espresso, men samtidig ønsker en god fyldighed i kaffen. Her vil du opleve mange frugtige og florale smagsnoter, som er meget mere fremtrædende end i vores espresso fra Rwanda.

Kaffen er fra Huila-regionen i Colombia og er ristet som mellemristet espresso for at give den en god fyldighed, samt betone kaffens frugtige smagnuancer. Kaffen har også noter af mandler og bær, med en karamelagtig eftersmag.

Om kaffen

Colombia er verdens næststørste kaffeproducent efter Brasilien. Ydermere har Colombia gennem mange år opnået et ry for at producere kaffe af højeste kvalitet. Det er alt sammen muligt, da Colombia på grund af sin unikke geografi har det perfekte klima til kaffeproduktion. Denne kaffe kommer fra den sydlige del af Huila-provinsen i Colombia. Nærmere en lille kommune ved navn Palestina. Kaffetræerne i området har visse karakteristika som følge af den højde, kaffen dyrkes i, og det kølige og fugtige mikroklima: i stedet for et par store opblomstringer er der flere små, hvilket betyder at kaffe kan høstes 10 måneder af året. Tiden fra blomstring til plukning er 34 til 35 uger, et par uger længere end normalt, da det friske klima kræver længere tid for at kaffebærrene kan modnes. Producentgruppen er i dag bestående af en 92 gårde, som har dannet en forening opkaldt efter floden Guarapas. Gårdene er alle kendetegnet ved lav plantetæthed, da de fleste gårde ikke har mere end 4.000 træer per hektar. Gårdene ligger alle mellem 1600 til 1900 meter over havets overflade. Kaffen bliver fermenteret og vasket på hver enkelt gård. Derefter bliver kaffen transporteret til den lokale tørre-station hvor kaffen, alt efter vejret, bliver tørret i 2-4 dage.