



Lysristet kaffe fra Tanzania
Denne lysristet kaffe fra Tanzania er frugtig og sødmefuld fra området omkring Ngorongoro i Tanzania.
Ved bunden af Oldeani Bjerget ligger Tembo Tembo kaffeplantagen, som har eksisteret i snart 100 år. Kaffen gror mellem 1850 og 1980 meter over havet, hvor den vulkanske jord skaber de perfekte forhold for arabica kaffen. Kaffen er håndplukket af de lokale medarbejdere, hvorefter hele behandlingsprocessen også finder sted på plantagen.
Kaffen er ristet lyst for at fremhæve de frugtige og florale smagsnuancer, når den brygges som filterkaffe. Kaffen er kompleks og afbalanceret, med noter af tropiske frugter, bær og druer.