Det glæder os at fortælle, at Copenhagen Coffee Dealers pr. 23. februar 2021 er blevet overtaget af søskendeparret Magnus og Mathilde, der står i spidsen for et familieforetagende.
Det er en spændende overgang, som vil åbne op for et nyt kapitel i Copenhagen Coffee Dealers udvikling.
”Vi har begge en stor passion og interesse for kaffe og ser meget frem til at fortsætte det grundlag som firmaet i sin tid blev startet på af Mads og Jonathan, og som de har gjort så fremragende og lige i vores ånd.”
”Som søskendepar kender vi hinanden rigtigt godt og supplerer hinanden godt med vores forskellige kompetencer. Vi har samtidig en rigtig god opbakning fra en familie, der ved hvad der kræves for at drive en forretning som vores nye kafferisteri”
Derfor er det meget vigtigt for os, at vores kunder heller ikke mærker en forskel ved overgangen, hvilket de første leveringer allerede vidner om. Skulle nogen alligevel opleve nogen udfordringer med levering eller andet, så håber vi at I bærer over med os og siger til. Vi vil gøre alt for at hjælpe med at løse det.
Den kommende tid vil fortsat gå med at få hele forretningen ind under huden, og samtidig gennemgå og optimere alle processer for at kunne gøre det endnu bedre for vores kunder.
Vi har allerede en del idéer, planer og tanker for at udvikle Copenhagen Coffee Dealers. Vi vil kunne tilbyde flere muligheder for at kunne planlægge sit abonnement mere fleksibelt, fortsat tilbyde vores unikke loyalitetsprogram samt løbende tilbyde nye og spændende produkter.
Vi ser meget frem til at kafferisteriet Copenhagen Coffee Dealers bliver videreført og udviklet, samt at virksomheden fortsætter med at levere friskristet kaffe af høj kvalitet.