Rwanda kaffe med florale smagsnuancer

Oprette af Copenhagen Coffee Dealers den

Rwanda kaffe med florale smagsnuancer

Rwanda begyndte at eksportere kaffe I 1917, 14 år efter at kaffeproduktion først blev bragt til landet. Landet er lidt mindre end Jylland og beliggende i Østafrika, tæt på Kenya. Rwandas landskab er meget kuperet, hvilket i kombination med klimaet er med til at skabe optimale forhold for kaffeproduktion.


Indtil for 20 år siden havde produktionsmetoderne i Rwanda stået stille i flere årtier. I 2002 introducerede staten en ”National Kaffestrategi” for at genopfinde landets kaffeproduktion, med det hovedmål at få Rwanda til at producere en betydelig del af verdens special kaffe.

Siden dengang er der sket en stor omvæltning og man har udviklet produktionen, således at landet i dag er med i den forreste række af moderne kaffeproduktion. Kaffe fra Rwanda kendetegnes, som mange andre afrikanske kaffer, af florale smagsnuancer som sjældent opleves i kaffer fra resten af verden.


Denne kaffe kommer fra Karongi distriktet i den vestlige del af Rwanda. Kaffen bliver først behandlet ved vaskestationen ved navn RTC (Rwanda Trading Company). Vaskestation køber kaffebær fra de nærliggende små kaffeplantager, hvorefter de bliver behandlet og send til tørrestationen i Kigali. Plantagerne ligger alle mellem 1400 til 1900 meter over havets overflade.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →