Hvorfor friskristet kaffe?

Oprette af Copenhagen Coffee Dealers den

Vi begyndte at eksperimentere med helt friskristet kaffe. Ved at smage på kaffen hver dag efter den var ristet kunne vi konkludere hvordan smagen udvikler sig.

Her gik det for alvor op for os hvor stor en forskel der er på helt friskristet kaffe og flere måneders gammel kaffe fra supermarkedet. Vi oplevede at kaffens smag toppede indenfor et par dage og fortsatte med at udvikle sig i ca. 14 dage. Efter bare en måned begyndte de lækre smagsnuancer at forsvinde fra kaffen. 

For os var det derfor logisk at man skulle købe sin kaffe så kort tid efter ristning som muligt. Vi fandt dog hurtigt ud af hvor svært det i virkeligheden er, at få fat i helt friskristede kaffebønner. De fleste tænker på kaffe på samme måde som tørret pasta, altså noget som kan stå i køkkenskabet for evigt, uden at blive gammelt.

Sandheden er dog, at kaffen er meget mere ligesom brød frem for pasta. Hvis du nogensinde har smagt et friskbagt brød fra din lokale bager, vil du uden tvivl foretrække dette frem for et ugegammel brød. Der er netop samme forskel mellem friskristet kaffe og gammel kaffe. Derfor satte vi os for at ændre folks tilgang til kaffe.

Det er med disse erfaringer, at vi har taget konceptet om friskristet kaffe til os. Friskristet kaffe er hjørnestenen i vores koncept. Vores kaffe er altid friskristet! På den måde er den nemlig spækket med smags- og duftnuancer, der aldrig vil kunne findes i de kaffer som står i supermarkedet, og har stået der i flere måneder.

For at sikre, at kaffen altid er så frisk som muligt, rister vi til hver bestilling og sender samme dag, som det er ristet. På den måde sørger vi for, at den kaffe, vi leverer, altid er under få dage gammel, og samtidig undgår vi spild ved produktionen.

Vi var det første kafferisteri i Danmark, med friskristet kaffe som et hovedfokus og der er stadig ingen der leverer lige så frisk kaffe som os.

 Læs mere om vores friskristet kaffe her 

← Ældre indlæg Nyere indlæg →