Kaffeplanten som kaffe kommer fra kaldes også “Coffea”. Den indeholder 15 arter af og stammer oprindeligt fra de sydlige dele af Afrika og tropiske områder i Asien.
De mest populære arter er Coffea Arabica og Coffea Canephora (Robusta). Disse kaffetræer bliver dyrket omkring ækvator i tropiske og subtropiske områder rundt om i hele verden. Kaffeplanters farve og størrelse kan variere meget fra art til art, men nogle kan karakteriseres som små buske, hvor andre kan blive op til 15-18 meter høje.
Kaffeplanter er meget vanskelige at dyrke. Det starter som et spir, som bliver plantet i et springbed. Efter ca. et års tid bliver kaffeplanten flyttet ud på marken hvor det ville vokse videre i ca. 5 år. Dernæst er det klar til at producerer dens første bær, og kan producerer kaffebær de næste 50-60 år.
Kaffe Planterne bliver ofte dyrket højt oppe på bjergskråninger. Derudover kræver de en temperatur på over 18 grader, hvilket ville sige, at frost eller endda mild frost kan ødelægge en hel kaffeplantage. På den måde er kaffebønnerne meget afhængige af, at for at få en vellykket høst kræver det er perfekt temperatur og klima.
På hvert kaffetræ er der en masse bær. Disse bær kaldes for kaffebær og indeholder de rå kaffebønner. Kaffebærret er en stenfrugt på størrelse med et kirsebær. Kaffebærrene starter med at være grønne og umodne og efter nogle måneder bliver de røde og klar til at plukke.
Hvert kaffebær indeholder oftest to grønne små kaffebønner. Det er kun dem som bliver brugt til kaffeproduktionen. Det ville altså sige at det kun er ca. en tredjedel af selve kaffebærret der bliver brugt til kaffe.
Efter en kaffe høst bliver bønnerne skilt ad fra frugtkødet og derefter tørret. Dernæst bliver de sorteret og vurderes efter størrelse, farve og smag.
Læs mere om vores kaffer her.